Viser opslag med etiketten Mærkedage. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Mærkedage. Vis alle opslag

tirsdag den 28. oktober 2014

onsdag den 29. august 2012

Sølvbryllupskage




Sølvbryllupskagen er til 25 pers. og indeholder lyse lagkagebunde, tobleronecreme og hindbærmousse. Smurt op med et tyndt lag smørcreme og derefter overtrukket med marcipan. For at få den hvide farve på kagen, har jeg givet den yderligere et lag med smørcreme og så fondant ud over.
Mariehønerne på kagen er påsat da kvinden der skal have kagen arbejder i en børnehave ved navn ”mariehønen”.

torsdag den 26. juli 2012

Arla-kage

Endnu en Arla-kage som er lavet til min fars fødselsdag, denne gang dog med sukkerprint.
Kagen indeholder marcipanbunde, appelsin/passionscreme og chokolade/nougat/cognac-creme smurt op med appelsin/passionscreme og overtrukket med marcipan.

søndag den 15. juli 2012

50 års fødselsdagskage med Arla tema




Kagen er lavet til min fars fødselsdag da han blev 50. Da han arbejder på Arla og har gjort det i rigtig mange år, skulle temaet på kagen selvfølgelig være Arla.
Kagen er lavet af almindelige lagkagebunde, hindbærmousse og hvid chokoladecreme smurt op med hvid chokoladesmørcreme.

Asterix og Obelix kage


Disse kage er lavet til lille Texas da han fyldte 1 år. Der blev både lavet en til familien og en lille han selv skulle have. På billede 3 ses Obelix hvor han bærer på et 1-tal istedet for en bautasten.
Kagen indeholder almindelige lagkagebunde, jordbærmousse med friske jordbærstykker, og chokoladecreme, smurt op med alm smørcreme.

lørdag den 7. juli 2012

Bryllupskage på stativ


Min 2. bryllupskage - Jubii..!
Kagen indeholder marcipanbunde, appelsin/passionscreme og chokolade/nougat/cognac-creme smurt op med appelsin/passionscreme. MUMS!



lørdag den 23. juni 2012

Bryllupskage til Karin og Claes


Jubii.. Så blev min første bryllupskage lavet. (75 personer)
Kagen indeholder marcipanbunde, appelsin/passionscreme og chokolade/nougat/cognac-creme smurt op med appelsin/passionscreme.
Kagen er dekoreret med ca. 200 blomster og uendelig mange sukkerkugler. :)

tirsdag den 5. juni 2012

Bondegårdskage


 

Den største kage jeg har lavet indtil nu (50 pers.) som skulle bruges til en navngivningsfest.
Kagen består af to lyse lagkagebunde, en chokoladekagebund, krokantchokolade-creme, og bærsymfoni-mousse smurt op med hvid chokolade smørcreme. og så er der brugt ca. 2 kg fondant :)

onsdag den 18. april 2012

Fødselsdagskage med Drupal figur

Denne kage er den hurtigste jeg nogensinde har kreeret. Med en hurtig beslutning om at overraske en kollega på hans 40 års fødselsdag, dagen efter, måtte jeg i gang med at handle, forme og bage. På 2 timer var alt klaret og dette var, hvad der kom ud af det. -En fødselsdagskage med Drupal figur.
Kagen indeholder lyse bunde, chokolade-krokant creme, hindbærmouse, smurt op med smørcreme og overtrukket med hvid marcipan.  

søndag den 1. april 2012

Guldbryllupskage


Denne kage er lavet til et guldbryllup, som alternativ til en buket blomster.
Kagen indeholder lyse lagekagebunde, hvid chokoladecreme, hindbær mousse og hvid chokoladesmørcreme.